Fejl og mangler i din skriftlige kommunikation kan være katastrofale. Lige så snart din læser begynder at læse en af dine tekster, vil hun begynde at danne sig et billede af dig som afsender. Hvad siger det om dig og din organisation, hvis teksten er fuld af fejl? Det vil uden tvivl sænke din troværdighed, og alt efter situationen kan det være meget alvorligt for dine muligheder for at lykkes med dit projekt. Derfor er det vigtigt at have styr på sin grammatik – det hjælper vi dig med at få på dette kursus.
På kurset i grammatik bliver du skarp på, hvor kommaerne skal sidde, og på de mest gængse grammatiske fejl, der bliver lavet i tekster. Men grammatik er også mere end bare fejl. Det er også stil. Vi kender alle sammen følelsen af læse en tekst og tænke, at ”den er godt nok tung.” Grammatikken kan hjælpe os med at forstå, hvorfor teksten opleves som tung og ulæselig, selvom den ikke nødvendigvis er forkert. På et kursus i grammatik kan vi sætte fokus på din skrivestil og pege på, hvad du og din organisation kan gøre for at skrive mere læservenlige tekster.
På grammatikkurserne skal vi naturligvis i dybden og udføre et hav af øvelser, så de abstrakte regler kommer helt ind under huden og bliver naturlige at omgås for dig og dine kolleger.
På én dag når vi rundt i de mest almindelige udfordringer, der skaber fejl i organisationens tekster. Vi veksler mellem teorigennemgang, opgaveløsning og plenumdiskussioner, hvor vi får god tid til at håndtere specifikke spørgsmål.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne for at sammensætte et kursus med fokus på grammatik.
Modtag vores nyhedsbrev med indsigt om nye trends og tendenser indenfor retorik og kommunikation
© 2021 Rhetorica A/S | Hjemmeside af MerkurNord